2014 Efterårstræf på Djursland

AFHOLDT !!!!

Invitation til Efterårstræf 2014

Hermed indbydes til efterårstræf 2014 – som i år afholdes på Djursland. Selve træffes afholdes i weekenden

20. og 21. september 2014

Djursland

Vi starter lørdag den 20. med noget nyt, nemlig en sightseeingtur i Nationalpark Mols Bjerge på delvis egen hånd. Delvis, idet turen afvikles som en form for orienteringsløb, hvor det vil være fornuftigt med en vognkommandør/kortlæser/navigatør. Turen kan dog også gennemføres med føreren alene, det stiller blot større krav. Altså en afart af Landroverklubbens “greenlaning”  –  eller på svensk “längs mindre vägar”. Turen er tænkt som en oplevelsestur, d.v.s. ingen konkurrence!

Skulle en  konkurrence være et ufravigeligt krav for deltagelse vil dette blive taget op til overvejelse, præmierne vil af hensyn til tilmeldingsgebyrets størrelse befinde sig i nedennævnte niveau:

  • Kasseret topstykke Volvo B18 (rigtig godt anker til meget lille jolle)
  • Perfekt Zenith VN34 karburator (passer bedst på B16)
  • Gearkasser til Valp med indbygget hyletone (rigtig godt drivanker til lidt større jolle)

Af hensyn til eventuelle langt fra kommende deltagere forventes starttidspunktet at være ca. middag.

Efter turen er der mulighed for fælles spisning – grill og bål kan arrangeres  – og afsyngning af hjemlandets vemodige sange ligesom de obligatoriske beretninger om dette og hint naturligvis også kan skydes af – evt. ved lejrbålet

Overnatning – enten i telt eller i bilerne kan tilbydes på en større, velholdt plæne med eget bålsted og adgang til bad/toilet. Strøm kan desværre kun tilbydes i begrænset omfang.

Søndag den 21. er der efter fælles morgenmad afgang til terrænkørsel – i et garanteret uprøvet terræn. P.t. arbejdes der på at finde det bedst egnede sted; der er ikke mindre en 5 steder at vælge imellem.  Da det er grusgrave, der stadig benyttes skal det naturligvis passe med ejerens øvrige aktiviteter, men vi finder det for alle parter bedst egnede.

Træffes gennemføres på sædvanlige betingelser, d.v.s. gratis for Volvo Offroadklub Danmarks medlemmer, et deltagegebyr for ikke-medlemmer (200 kr.), benzin og forplejning sørger man selv for ligesom affald medtages ved afrejse.  Bilerne er skal  naturligvis være indregistrerede og med træk på min. 2 aksler.

Da dette spændende arrangement forventes overtegnet hurtigt – så tøv ikke med din tilmelding.

Der er ingen kørsel uden først at have tilmeldt sig inden for fristen!
Der er tilmeldingfrist d. 16. september/2014.
Efter tilmeldingsfristens udløb fremsendes adresser og geografi pr. mail til dem som har tilmeldt sig!
Gratis for klubmedlemmer og 200kr. for ikke medlemmer

Bliv medlem af Klubben klik her

Stil spørgsmål til træffet eller giv en kommentar  Klik her

Facebook

Besøg vores Facebook gruppe – Volvo Offroad Klub

Users